Hæklerier

I det sidste stykke tid har jeg haft travlt med at hækle. Jeg har nemlig lavet en masse små søde figurer. Opskrifterne og garnet finder du her. Alle mine figurer bliver i den kommende weekend udstillet på Kreative Dage i Fredericia.

Men tror ikke jeg gider hækle de næste par dage….

2014-10-22 19.46.01

2014-10-22 19.47.19

2014-10-22 19.47.46

2014-10-22 19.48.13

2014-10-22 19.48.53

Udgivet i hygge, Hækle | Tagget , | 2 kommentarer

Græskar

Bissen her i huset er lidt af en bangebuks. Hun er bange for alt det er bare lidt farligt. Så da vi den anden dag skulle lave græskarlygter, syntes hun slet ikke de skulle se farlige ud. Så vi måtte hellere lave en pige. Det er ikke nemt, for hvordan laver man et pige græskar ?

Så efter en lang forhandling, blev vi enige om at vi kunne lave et glad græskar i stedet for en pige. Vi kan mærke at Elina bliver større og større og kan mere og mere, så i år var hun med under hele processen uden at miste tålmodigheden under vejs. Hun pillede kernerne fra for dem skulle vi riste i ovnen.

2014-10-08 16.29.52-2

Her er Elina i gang med at tage kernene ud af græskaret.

2014-10-08 16.29.55-1

I mens vi ordnede græskar sad Vibe og kiggede på og troede det var en leg når Elina dykkede ned for at finde flere kerner.

2014-10-08 20.54.22

Her er vores færdige resultat.

Udgivet i Bisserøv, Efterår, Familie, Vibe | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Mere efterår

Efteråret trænger sig mere og mere på. Den knasende lyd af blade når man går rundt på stierne. At samle kastanjer sammen med Elina, men Vibe kigger på fra barnevognen. Og jeg glæder mig inderligt over, at have en datter der hele vejen hjem fra kastanjetræet, synger ´jeg har lommerne fulde af kastanjer´. Vi har vandret stierne rundt i vores nærområde, og har fundet ud af, at vi har rigtig mange kastanjetræer tæt på der hvor vi bor. Det betyder også at vi har mange kastanjer. Så det er heldigt at børnehaven gerne ville aftage en pose.

Kastanjerne skal selvfølgelig forvandles til dyr. Dog er Elinas koncentration ikke til det så længe så det blev mest forældrene der lavede dyr af dem.

 

2014-10-04 12.29.182014-10-05 16.09.492014-10-05 16.16.02

Udgivet i Bisserøv, dyr, Efterår, Familie, Lillesøster, Vibe | Tagget , , , | 2 kommentarer

Efteråret

Nu kommer efteråret derfor er der huer på pindende. Vibe har er fået denne hue fra selvstrik. Den er meget nem, når bare man laver den lang nok i første udgave, hvilket jeg ikke gjorde. Et par sokker i samme mønster kunne der også blive til.

Vi fik sættet afprøvet i dag og der er nu slået op til en i pink til Bisserøven efter hendes ønske.

IMG_3311IMG_3307

Udgivet i Bisserøv, Lillesøster, Strik | Tagget , , | Skriv en kommentar

Barselsgave

For mange år tilbage var jeg au pair på Long Island, der lærte jeg Marie at kende. Marie var au apir på Manhatten hos en dansk/amerikansk familie. Vi kom i kontakt med hinanden gennem en fælles veninde i Danmark ( den gang var der ikke facebook )

Marie og jeg fandt stor støtte i hinanden og hendes værtsfamilie. Jeg havde det meget svært i den familie hvor jeg arbejdede. Omkring december bliver Marie syg og finder ud af at hun har diabetes og de danske myndigheder bestemmer at hun skulle hjem. På det tidspunkt har jeg sagt mit job op, og var forberedt på at skulle hjem til Danmark. Maries værtsfamilie tilbyder at jeg kan flytte ind hos dem, da Marie skal hjem. De giver mig flybilletter hjem til Danmark så jeg kan komme hjem og se min familie og så jeg kan få fornyet mit visum.

Det var ikke lige meningen at det var det indlægget skulle handle om, det skal handle om min kære veninden Marie, som jeg efterfølgende har boet sammen med i Århus og har været en god veninden gennem mange år.

Vi ses desværre ikke så tit fordi hun bor i Københaven og jeg i Århus. Men når vi gør er det som det plejer at være. Marie har fået to dejlige piger, som jeg har lavet tæpper til. Så da jeg i sommers fik at vide at hun venter en lille dreng, gik der ikke mange timer før der var bestilt garn til et nyt tæppe. I søndags havde vi besøg af Marie og hendes familie, hvor jeg kunne give hende tæppet og den lille blå kanin.

2014-09-14 13.17.422014-09-14 13.24.46

Nu glæder jeg mig til at høre hvad den lille dreng skal hedde, for jeg tror jeg ved det. For det var jo sådan noget vi snakkede om de weekender jeg tilbragte på Maries værelse på Manhatten….

Men er der nogen der har en god ide til en dåbsgave til den lille dreng ?

Udgivet i Baby, Gave, Hækle, venner | Tagget , , , | Skriv en kommentar